BLOG INFO OM VORES NYE BLOG

Vor andelsboligforening "A/B Jomsborgvej 9 - 19" har nu fået sin egen Internet Blog.
Vi lever jo i en tid hvor den digitale livsform er hverdag for de fleste af os, derfor har vi etableret denne Blog for vores andelsforening - og det bør lige nævnes, at den er fuldstændig gratis og derfor ikke påfører andelsforeningen nogen omkostninger overhovedet.

På denn Blog vil I fremover kunne finde relevante informationer om vores andelsforening, samt komme med jeres egne komentarer til de forskellige indlæg. Bloggens arkiv der ses til højre under det nederste gård billed, hvor indlæggene er opdelt i måneder og år. I finder blot det indlæg i arkivet I ønsker at læse, klikker på det, hvorpå det åbner op og kan læses lidt længere nede på Bloggen. I "søg på denne blog"feltet øverst til højre er der også mulighed for at søge på bestemte ord som f.eks. affalds håndtering, og så kommer alle de relevante indlæg op til gennemlæsning.

Og hvis I ønsker at sende en mail besked til bestyrelsen, kan I fremover blot benytte denne mail : abjoms@gmail.com.
Via denne mail adresse kan I tage emner op på Bloggen, som I ønsker at bringe focus på, eller skabe en debat omkring. Der kan også gives kommentarer under hvert blog indlæg, hvis I har noget I ønsker at tilføje.

Det er også muligt at vise stemnings billeder fra ejendommen og området omkring os, så hvis I ser noget sjovt, eller alvorligt, som I ønsker at dele med resten af os, så send det på en mail, og vi vil bringe det her på vores Blog.

Vi gør opmærksom på, at alt skal foregå i en ordentlig og anstændig tone.

Bestyrelsen håber denne Blog vil gøre det nemmere for jer løbende, at kunne følge vores arbejde fremover.
(f.eks. I vil kunne læse vores referater fra Bestyrelsens møder, på denne Blog, som det ses herunder, samt følge med når vi har en mail dialog omkring en vigtig situation i vor ejendom)

Rigtig god fornøjelse, og spørg os endelig hvis I har problemer med at finde rundt på denne nye Blog.

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen.
V. Formand
Mark W.

mandag den 18. juli 2011

Vi har fået OK fra Codan.

Vi nu har haft to kraftige vandskader i vores ejendom, og MEGET STORE problemer med at få hjælp efterfølgende. Derfor har bestyrelsen truffet det valg at indkøbe 4 vandpumper og 3 affugtere, så vi fremover er rustet til disse voldsomme skybrud og kan sætte ind med det samme.

Da vi er overbevist om at disse vejrfænomener ikke er noget der forsvinder, snarer tværtimod, og det samtidig har været et sandt helvede at komme igennem til nogen form for hjælp, selv flere dage efter, mener vi at ejendommen selv bør have en nød plan for fremtidige oversvømmelser og for at minimerer fugt skaderne efter disse oversvømmelser.
Hvis vi havde haft pumper og affugtere så havde vi kunne sætte ind med det samme, men vi kæmpede i jo i mange timer med at få vandet ud af kælderene, og det var et sandt helvede kan jeg oplyse.
Desuden fik vi først en affugter op og køre ca 10 dage efter den første vandskade, og efter den anden vandskade lykkedes det mig heldigvis at få fat på vores mure, der kunne leje mig en affugter i et par dage, men kun i et par dage. Så kort sagt er det rimelig kaotisk når disse kraftige skybrud indtræffer, netop derfor har vi indkøbt 4 pumper og 3 affugtere til ejendommen. Det har været dyrt, men vi mener det er højst nødvendigt - prisen er på ca. 54.000 kr. - men så er vi til gengæld godt rustet til at sætte ind med det samme fremover. Kan iøvrigt oplyse at vi har sparet ca. 30.000 kr på snerydning i vinters ved at købe vores egen fejemaskine.

Da efterspørgslen var helt ubeskrivelig (leverandøren solgte 600 affugtere på få timer) så vi var nød til at slå til allerede dagen efter vi havde vand i kælderene.

Det bør også nævnes at vi IKKE kan få en svampe forsikring på ejendommen, da vi tidligere har haft et tilfælde af svamp, og det vil derfor kræve en del ombygninger før dette kan ændres. Men da vi bor i en ejendom der over 100 år gammel og er placeret på gammel havbund, så er jeg alvorlig bekymret for svamp ved oversvømmelser og fugt generelt, specielt når disse vejrfænomener indtræffer.

I dag ringede jeg så til vores forsikrings selskab og forklarede Codan, hvor kaotisk situationen har været og om vores plan med indkøb af ovenstående maskiner - og de indviligede heldigvis i at lade vores forening leje vores maskiner til os selv, således at  Codan betaler os 200 kr. pr. dag ex. strømforbrug, de næste 10-14 dage, som er nødvendige for at få vores kældre helt tørre. Dette er jo super positivt, for så vil vi både kunne sætte ind øjeblikkeligt, så skaderne og udgifterne til udbedring minimeres mest muligt - men samtidig også får vores udgift til indkøbet af disse maskiner reduceret gradvist - en klar win/win for begge parter.

Mange hls.
Bestyrelsen V. Mark

Ingen kommentarer:

Send en kommentar