Opskruede vurderinger på andelsboliger kan føre til en bølge af erstatningssager.
Tanja Nielsen er lettet. Hun kan nu forlange 450.000 kroner af den mand, der for tre år siden solgte hende en andelsbolig i København, skriver Politiken onsdagen. Hun købte den for en halv million kroner, men den var efter alt at dømme kun omkring 50.000 kroner værd.
Som så mange andre andelshavere købte Tanja Nielsen sin andel på baggrund af en ejendomsvurdering foretaget af en såkaldt valuar: En ejendomsmægler, hyret ind af andelsboligforeningen til at give andelsboligerne en kontant værdi, inden andelene bliver sat til salg. Men i en række sager er der tegn på, at disse valuarvurderinger har været langt højere end de reelle handelspriser.
I Tanja Nielsens sag har Østre Landsret nu afgjort, at hendes krav ikke er forældet, og derfor kan afgørelsen få enorm betydning for Tanja Nielsens andelsboligforening, Ringertoften i København, hvor beboerne samlet kræver 28 millioner kroner tilbage, fordi de mener, at de har købt deres andele for dyrt, skriver Politiken.
»Vi forventer nu, at de krav, som er rejst mod sælgerne i de øvrige sager, heller ikke er forældede«, siger advokat Jeppe Brandorff Stefansen fra Nielsen & Thomsen Advokater, der repræsenterer Ringertoften, til Politiken.
Han er ikke i tvivl om, at afgørelsen får betydning for masser af lignende sager landet over. Det samme mener juraprofessor Mette Neville fra Aarhus Universitet, der peger på sælgerne som dem, der kommer til at betale regningen for de opskruede valuarvurderinger:
»De kommer til at bære den økonomiske øretæve for en forkert valuarvurdering«, siger Mette Neville til Politiken.
Hun tvivler på, om sælgeren overhovedet kan sende regningen videre til valuaren. Men det bør de gøre alligevel, for der er behov for at stoppe de »brodne kar blandt valuarerne«, mener formanden for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Jan Hansen.