BLOG INFO OM VORES NYE BLOG

Vor andelsboligforening "A/B Jomsborgvej 9 - 19" har nu fået sin egen Internet Blog.
Vi lever jo i en tid hvor den digitale livsform er hverdag for de fleste af os, derfor har vi etableret denne Blog for vores andelsforening - og det bør lige nævnes, at den er fuldstændig gratis og derfor ikke påfører andelsforeningen nogen omkostninger overhovedet.

På denn Blog vil I fremover kunne finde relevante informationer om vores andelsforening, samt komme med jeres egne komentarer til de forskellige indlæg. Bloggens arkiv der ses til højre under det nederste gård billed, hvor indlæggene er opdelt i måneder og år. I finder blot det indlæg i arkivet I ønsker at læse, klikker på det, hvorpå det åbner op og kan læses lidt længere nede på Bloggen. I "søg på denne blog"feltet øverst til højre er der også mulighed for at søge på bestemte ord som f.eks. affalds håndtering, og så kommer alle de relevante indlæg op til gennemlæsning.

Og hvis I ønsker at sende en mail besked til bestyrelsen, kan I fremover blot benytte denne mail : abjoms@gmail.com.
Via denne mail adresse kan I tage emner op på Bloggen, som I ønsker at bringe focus på, eller skabe en debat omkring. Der kan også gives kommentarer under hvert blog indlæg, hvis I har noget I ønsker at tilføje.

Det er også muligt at vise stemnings billeder fra ejendommen og området omkring os, så hvis I ser noget sjovt, eller alvorligt, som I ønsker at dele med resten af os, så send det på en mail, og vi vil bringe det her på vores Blog.

Vi gør opmærksom på, at alt skal foregå i en ordentlig og anstændig tone.

Bestyrelsen håber denne Blog vil gøre det nemmere for jer løbende, at kunne følge vores arbejde fremover.
(f.eks. I vil kunne læse vores referater fra Bestyrelsens møder, på denne Blog, som det ses herunder, samt følge med når vi har en mail dialog omkring en vigtig situation i vor ejendom)

Rigtig god fornøjelse, og spørg os endelig hvis I har problemer med at finde rundt på denne nye Blog.

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen.
V. Formand
Mark W.

torsdag den 17. februar 2011

General forsamling 2011.

Så er der booket lokale til vores næste General Forsamling. Og som sidste år vil det foregå på Rygårdscentret i samme lokale - kl. 19:30 - den 30.3.11
(adressen og kortbeskrivelse findes herunder - og på kortet er Rygårdscentret markeret med en stjerne)

Der vil traditionen tro blive serveret lidt kage, kaffe, the, øl og vand.

Jeg vil bede jer alle om at lægge "hovederne i blød" og tænke på om der skulle være noget I ønsker at få bragt focus på ved dette GF - husk at indleverer evt. forslag til GF i god tid. Forslag til behandling på GF, skal være formanden i hænde senest 8 dage før afholdelsen af GF, da de skal have en chance for at komme med i den egentlige indkaldelse og budget opgørelse, som bliver lagt i alles postkasser i en meget nær fremtid.

Eventuelle forslag til dette års GF kan sendes via mail på abjoms@gmail.com eller lægges i min postkasse (i nr. 9 / Mark Wengler)

Følgende forslag er kommet ind allerede:

1) Etablere en gennemgang at de badeværelser der ikke var med i byfornyelsen, for at sikre og undgå evt. fremtidige fugtskader, der ikke er omfattet af forsikringen.

2) Storskrald er et gennemgående problem, da de gældende regler ikke respekteres særlig godt - hvordan løses dette problem? - kollektiv betaling for afhentning af affald som kommunen IKKE tager med er den midlertidige mulighed vi benytter nu!! - skal dette fortsætte fremover?

3)Kælderrums opdelingen er et problem, da der er lavet en række aftaler beboerene imellem, således at der mangler kælderrum, i forbindelse med salg af lejligheder. Hvordan løses dette problem - en total renovering af hele kælderarealet med ny opmåling er en mulighed - men også en dyr løsning for os alle!? - Eller skal der laves en seriøs aftale liste og gennemgang af alle kælderrum, så vi får et overblik over hvem der har flere kælderrum og hvilke aftaler der er lavet?

4) Indføre en godtgørelse i form af nedsat husleje eller ligende, for formands arbejdet, hvilket en lang række andelsboligforeninger benytter sig af i dag.

5) Tilbud fra Brunata skal gennemgås og godkendes på GF!? - se dette link: http://jomsborgvej.blogspot.com/2011/02/tilbud-pa-udskiftning-af-alle-vand-og.html

6) Udeblivelse fra aktivitets weekender skal koste 500 kr fremover.

7) Med henblik på bestyrelsens sammensætning, så skal der vælges formand for to år mere og så skal der desuden vælges to bestyrelsesmedlemmer for to år – Anders er jo flyttet og den anden er Yvonne.
Derudover ønsker Pia Soldal ikke længere at være med i bestyrelsen så der skal vælges et bestyrelsesmedlem for et år, og sidst men ikke mindst så skal der også vælges to suppleanter – som altid.


Vi ser frem til et positivt og konstruktivt møde.

Med venlig hilsen
Mark W.
V. Bestyrelsen.

NB. Klik på kortet for stort kort

Rygårdscentret

Rygårdscentret
Niels Andersens Vej 22
2900 Hellerup

1 kommentar:

  1. Hej Mark

    Du har ikke skrevet hvornår der er GF - kommer der en invitaiton i vores postkasser?

    Magnus

    SvarSlet