Kan det overhovedet betale sig at gøre indsigelse når man overtager sin nye lejlighed - JA!! det kan det i allerhøjeste grad.
Denne lille historie vidner om dette. Da en ny andelshaver overtog sin nye andel, bad han bestyrelsen om at være tilstede således at vi i fællesskab kunne bese lejligheden. I den anledning var der et par ting som den nye andelshaver ikke helt var forstående overfor, og derfor spurgte vedkommende om vores vurdering. Et af spørgsmålene drejede sig om noget af det inventar der var i lejligheden - og om det var såkaldt fast inventar - i dette tilfælde en række klædeskabe og hylde systemer. Hvilket jo ikke er standard inventar i nogen af vores andele, så dertil kunne repræsentanterne fra bestyrelsen jo kun svare nej. Dette bevirkede at vurderingsmanden blev kontaktet en gang til og bedt om en revurdering, dette indvilligede vurderingsmanden i - meget positivt iøvrigt - og for at gøre en lang historie kort, så fik den nye andelshaver et nedslag på hele 8400 kr i den nye vurdering, hvilket jo er en direkte besparelse (så bliver der jo nok råd til en god flaske vin :O)
Desuden var der spørgsmål omkring VVS og El installationerne, men her henviste repræsentanterne fra bestyrelsen til fagfolk på området, og dette råd er blevet fulgt og også her vil der kunne gøres et par indsigelser i følge de indkaldte fagmænds udsagn.
Så det betaler sig altså i høj grad at gøre indsigelser mod en tidligere ejer, derfor er det netop vigtigt at begge parter er vågne - og ærlige - så opstår der ikke nogen problemer efterfølgende.
Vedlagt: brevet fra vurderingsmanden - PS. alle navne er fjernet af hensyn til de respektive parter i denne sag.
Mange hilsner
Bestyrelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar