Kære alle
I alle kældergange sidder der radiatorer. De sidder der ikke for, at vi der bor i stuen skal have gratis gulvvarme (hvilket de heller ikke giver!). De sidder der faktisk for at sørge for, at vores kældre ikke bliver fugtige og mugne og for at gøre huset lidt mere sundt. Derfor undrer det mig, at der gang på gang bliver slukket for radiatoren i nr. 11. Især i den kælder hvor der tørres ekstremt meget tøj, er det vigtigt med noget opvarmning. Der bliver ikke bare skruet ned, men derimod slukket oppe ved strengen. Det er en dårlig idé og jeg beder meget om, at man lader være med det. Der bliver meget fugtigt, men heldigvis har vi da udsugerne som tager noget af det.
Kærlig hilsen
Pia (11, st .tv.)