BLOG INFO OM VORES NYE BLOG

Vor andelsboligforening "A/B Jomsborgvej 9 - 19" har nu fået sin egen Internet Blog.
Vi lever jo i en tid hvor den digitale livsform er hverdag for de fleste af os, derfor har vi etableret denne Blog for vores andelsforening - og det bør lige nævnes, at den er fuldstændig gratis og derfor ikke påfører andelsforeningen nogen omkostninger overhovedet.

På denn Blog vil I fremover kunne finde relevante informationer om vores andelsforening, samt komme med jeres egne komentarer til de forskellige indlæg. Bloggens arkiv der ses til højre under det nederste gård billed, hvor indlæggene er opdelt i måneder og år. I finder blot det indlæg i arkivet I ønsker at læse, klikker på det, hvorpå det åbner op og kan læses lidt længere nede på Bloggen. I "søg på denne blog"feltet øverst til højre er der også mulighed for at søge på bestemte ord som f.eks. affalds håndtering, og så kommer alle de relevante indlæg op til gennemlæsning.

Og hvis I ønsker at sende en mail besked til bestyrelsen, kan I fremover blot benytte denne mail : abjoms@gmail.com.
Via denne mail adresse kan I tage emner op på Bloggen, som I ønsker at bringe focus på, eller skabe en debat omkring. Der kan også gives kommentarer under hvert blog indlæg, hvis I har noget I ønsker at tilføje.

Det er også muligt at vise stemnings billeder fra ejendommen og området omkring os, så hvis I ser noget sjovt, eller alvorligt, som I ønsker at dele med resten af os, så send det på en mail, og vi vil bringe det her på vores Blog.

Vi gør opmærksom på, at alt skal foregå i en ordentlig og anstændig tone.

Bestyrelsen håber denne Blog vil gøre det nemmere for jer løbende, at kunne følge vores arbejde fremover.
(f.eks. I vil kunne læse vores referater fra Bestyrelsens møder, på denne Blog, som det ses herunder, samt følge med når vi har en mail dialog omkring en vigtig situation i vor ejendom)

Rigtig god fornøjelse, og spørg os endelig hvis I har problemer med at finde rundt på denne nye Blog.

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen.
V. Formand
Mark W.

torsdag den 30. december 2010

Snerydning, saltning - og Rigtig Godt Nytår til jer alle fra Bestyrelsen.


PS. klik på billedet for at se det i stor størrelse

Tusind tak til alle jer der har været så søde at givet en hånd med i snerydningen, og saltningen indtil nu. Vi har allerede haft en rigtig streng vinter, og det er sikkert langt fra forbi endnu, så vi er meget taknemmelige for al den hjælp vi kan få til dette arbejde - som selvfølgelig også sparer foreningen for en masse penge i vicevært udgifter.

Vi fik jo først en sneslynge, men den gik hurtigt i stykker (Typisk!! - lige da det for alvor begyndte at sne!!) og bliver afhentet lige efter Nytår - alle pengene fik vi retur, men en snerydnings maskine skulle vi jo have. Så en fejemaskine og en lille smart salt maskine blev i stedet indkøbt, og de fungerer begge perfekt, hvilke vores ryddede fortorve jo vidner om. Sådan ser disse to herlige maskiner iøvrigt ud hvis nogen skulle være i tvivl om hvordan disse "små vidundere" ser ud :O) - det der før to timer at ordne, tager nu 15-20 min afhængig af sne mængden.
Vi har også "vist vore gode Julehumør" og hjulpet nabo ejendomme med snerydningen, da det stod værst til med sne mængderne, og det har virkelig gjort at vor naboskab aldrig har været bedre, så det er jo dejlig positivt :O)


Hvis nogen af jer ønsker at køre en tur med disse maskiner, så tag fat i mig (Mark) så skal jeg nok give jer et lyn kursus, den store kan godt være lidt svær at styre, så derfor er det nok en god ide lige at vide hvordan den bremses :O)

Ellers er der kun at tilføje at vi alle i bestyrelsen ønsker alle andelshaverene et rigtig Godt Nytår - samt alle de bedste ønsker for 2011.

onsdag den 22. december 2010

Defekt vaskemaskine ud for nr. 17

Kære Alle andelshavere.

Bestyrelsen har fået oplyst hvem er har placeret den vaskemaskine, der er blevet placeret ud for nr. 17.
Det er lidt besynderlig at vedkommende bare stiller denne defekte vaskemaskine her, i stedet for selv at skaffe den af vejen, som vi andre gør når der er noget der skal smides ud.
Der har nu været to storskralds afhentninger uden at vedkommende har gjort noget for, at flytten denne defekte maskine ud til hjørnet, hvor storskraldet altid bliver afhentet.
Dette er simpelthen ikke godt nok, og bliver denne maskine ikke fjernet, vil bestyrelsen sørge for det - selvfølgelig på bekostning af den der har stillet denne maskine uden for nr. 17. - og dette bliver jo nok temmelig bekosteligt, for der skal betle kørsel og timeløn til den vognmand som afhenter denne defekte maskine.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
V. Mark .

søndag den 19. december 2010

Bjarne og affaldet!!

Bjarne i nr. 9 st. th. yder en enorm indsats når det drejer sig om vores affald - hvis Bjarne ikke lavede det arbejde han laver ville vi nok kunne se frem til en extra udgift på små 70-80.000 kr.!!! DET ER mange penge, hvilket kommer os ALLE til gode i det samlede store regnskab.
Og der skal overhovedet ikke herske nogen tvivl om at Bjarne har bestyrelsens opbakning 200%!!
DERFOR gør det mig meget ærgerlig når jeg i dag hører at Bjarne er blevet overfuset gevaldigt af en beboer i ejendommen, der åbenbart ikke mener at den indsats Bjarne yder er værd at værdsætte.
Dette skyldes måske, at lige netop denne beboer ikke respekterer de retningslinjer, vi bliver bedt om at overholde fra kommunens side - om netop IKKE at smide andet end husholdnings affald i affaldscontainerne, sker dette, bliver de simpelthen IKKE TØMT!!! - vidnet på dette fremgår fra noget så simpelt som den etiket der sad på affaldet med navn og adresse, så der er ikke nogen tvivl om hvem der er synderen i dette tilfælde.
Derfor vil bestyrelsen fremover gøre KRAFTIGT opmærksom på at Bjarnes indsats er meget værdifuld for vor forening og Bjarne bør derfor respekteres af alle beboere, også selvom at Bjarne til tider kan være meget kontant og ligefrem.

Derfor vil jeg på bestyrelsen vegne KRAFTIGT opfordre til at den person, der overfusede Bjarne om at give ham en undskyldning snarrest.

Hvis dette ikke sker så, så risikere vi at Bjarne ikke ønsker at fortsætte med sin store indsats med vores affaldshåndtering, og så er  bestyrelsen selvfølgelig nødsaget til at informerer samtlige beboere om årsagen til dette. Hvilket vil ske skriftligt til samtlige postkasser, ud over selvfølgelig at måtte forklarer den merudgift dette vil medfører, på den årlige generalforsamling.
Jeg vil derfor opfordre alle til at føre en omgængelig og ordentlig tone - også selvom vi kan være MEGET uenige, som mennesker - og som naboer!!!!!!

Mange hilsner
Mark W.

Snerydningsmaskinen døde!!

Da vi fik leveret vores nye snerydningsmaskine, havde fragtmanden behandlet den MEGET dårligt, så dårligt at den faktisk aldrig virkede optimalt. Derfor bliver den hentet i starten af den kommende uge, af selv samme fragtmand.

MEN vi giver ikke op så let, og en ny snerydningsmaskine er bestilt, samt en lille salt maskine, og dette skulle meget gerne komme i denne uge, så vi kan tage kampen op mod "Kong Vinter" igen :O)

I samme anledning vil jeg gerne takke de personer der gør en stor indsats med at rydde sne - specielt Flemming, der jo også holder vores græsplæner utrolig flotte om sommeren

Mange Jule hilsner ønskes til jer alle fra bestyrelsen, samt alt det bedste for det nye år.
V. Mark

PS. her er et lille billed fra i dag i dyerhaven i det smukke vinter vejr.

torsdag den 9. december 2010

Hærværk mod den samme bil på kort tid!!!

KÆRE ANDELSHAVERE!


Dette er egentlig en opfordring til jer alle, om at hjælpe til med at holde et vågen øje med omgivelserne, for dette er helt uaccpetabelt. Kl. var ikke meget over 21 - 22 så dette er IKKE sket midt om natten.


Her er en besked til, os alle fra Karoline Munk - personligt vil gerne takke dig for denne besked Karoline, for dette kan i princippet ramme os alle, og det er som sagt, helt uaccpetabelt og skal stoppes nu.


(PS jeg har et kamera parat, og hvis jeg ser noget der virker underligt så tager jeg et par billeder - også midt om natten hvor jeg f.eks skal på toilettet, så kigger jeg lige ud på området!!)
______________________________________


Kære bestyrelse.

Jeg skriver fordi Nanna lige har været her og fortalt at bagruden på vores bil er blevet smadret. Dette er anden gang på kort tid. Sidste gang var 4. november og ingen af gangene er der blevet stjålet noget fra bilen. Så man må konstatere at det er ment som ren hærværk. Samtidig har det i begge tilfælde kun været vores bil, så vi er også bange for at det er personligt. Vil I i bestyrelsen ikke være søde at opfordre alle til at holde et vågent øje og fortælle hvis nogen har hørt noget? Begge gange stod bilen parkeret på stikvejen hvor man skulle tro at risikoen for at blive opdaget er stor. 
Mange hilsner
Karoline og Philippe
nr. 15 st. tv.