BLOG INFO OM VORES NYE BLOG

Vor andelsboligforening "A/B Jomsborgvej 9 - 19" har nu fået sin egen Internet Blog.
Vi lever jo i en tid hvor den digitale livsform er hverdag for de fleste af os, derfor har vi etableret denne Blog for vores andelsforening - og det bør lige nævnes, at den er fuldstændig gratis og derfor ikke påfører andelsforeningen nogen omkostninger overhovedet.

På denn Blog vil I fremover kunne finde relevante informationer om vores andelsforening, samt komme med jeres egne komentarer til de forskellige indlæg. Bloggens arkiv der ses til højre under det nederste gård billed, hvor indlæggene er opdelt i måneder og år. I finder blot det indlæg i arkivet I ønsker at læse, klikker på det, hvorpå det åbner op og kan læses lidt længere nede på Bloggen. I "søg på denne blog"feltet øverst til højre er der også mulighed for at søge på bestemte ord som f.eks. affalds håndtering, og så kommer alle de relevante indlæg op til gennemlæsning.

Og hvis I ønsker at sende en mail besked til bestyrelsen, kan I fremover blot benytte denne mail : abjoms@gmail.com.
Via denne mail adresse kan I tage emner op på Bloggen, som I ønsker at bringe focus på, eller skabe en debat omkring. Der kan også gives kommentarer under hvert blog indlæg, hvis I har noget I ønsker at tilføje.

Det er også muligt at vise stemnings billeder fra ejendommen og området omkring os, så hvis I ser noget sjovt, eller alvorligt, som I ønsker at dele med resten af os, så send det på en mail, og vi vil bringe det her på vores Blog.

Vi gør opmærksom på, at alt skal foregå i en ordentlig og anstændig tone.

Bestyrelsen håber denne Blog vil gøre det nemmere for jer løbende, at kunne følge vores arbejde fremover.
(f.eks. I vil kunne læse vores referater fra Bestyrelsens møder, på denne Blog, som det ses herunder, samt følge med når vi har en mail dialog omkring en vigtig situation i vor ejendom)

Rigtig god fornøjelse, og spørg os endelig hvis I har problemer med at finde rundt på denne nye Blog.

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen.
V. Formand
Mark W.

tirsdag den 29. oktober 2019

"Hver anden andelsbolig risikerer prisfald" ?!

Blot til jeres information:
Nogle af jer har måske hørt noget i medierne om, at Andelskronen kan komme "under pres "ift. til fx. denne artikel (Hver anden andelsbolig risikerer prisfald: 'Nogle har sat værdien helt til loftet) -> 👇
Og til dette vil jeg på Bestyrelsens vegne, blot tilføje at det netop var derfor, vor forening valgte at benytte en 20%'s buffer ved sidste GF. Vi er derfor ikke i nogen form for problemer.
Men vi må ikke bare tro at alt er "i den fineste orden" - for boligmarkedet er i hurtig forandring (Fx. via Blackstone's in-march i DK) Se evt. dette interessante program (1-2) på DR, om nettop boligmarkedet i KBH -> 👉https://www.dr.dk/tv/se/dokumentar-4/lejeboligmarkedet/de-riges-by-1-2 ( De riges by - på desperat boligjagt )
Bestyrelsen vil naturligvis følge udviklingen nøje, i samarbejde med Admin. - som hidtil.
Men til jer allesammens ros, så har vores forening via velovervejede beslutninger på GF, taget gode beslutninger, hvilket uden tvivl er årsagen til at vi i fælleskab har skabt en super sund og skøn andelsforening, som vi bør være stolte af og samtidig værne meget om.
Renten er i bund, og tiden vil vise om der kan komme pludselige og hurtige ændringer i boligmakedet. Uanset hvad der sker på boligmarkedet, så har vores forening suveræne låneforhold i 30 år frem👌og foreningens økonomi er "bomstræk".
Lad os derfor fortsætte denne tendens og hele tiden være forsigtige og velovervejede i vores beslutninger, i tæt samarbejde med Admin.
Efter at have set programmet på DR, efterlades man lidt med en fornemmelse af "hold nu kæft" hvor er vi dog priviligerede i vores lille forening, for vi bor simpelthen i et smørhul, trygt og godt, børnevenligt, tæt på strand og en hyggelig havn mm. - og oveni købet til en rimelig pris, til sammenligning med nogle af eksemplerne i DR programmet.
stort tak til jer alle, for at bakke bestyrelsen op, via fornuftige og velovervejede beslutninger på GF, der har bevirket at vi alle bor godt og trygt, i skønne omgivelser.
Mange hls.
Bestyrelsen.
About this website
DR.DK
Andelsboligforeninger skal polstre sig inden indreb på boligmarked, lyder råd.

fredag den 7. juni 2019

ENDNU EN CYKEL ER BLEVET STJÅLET I NAT

Kirsten i nr. 9 fik desværre stjålet sin Raleigh cykel i nat - så vi bør alle være med til at holde øje med hvad der sker i og omkring vores ejendom. Forleden nat var der 4 personer der gik rundt og trak i alle dørene på bilerne, og jeg råbte højlydt til dem da jeg så dem, hvorpå de løb væk.
Så der er ingen tvivl om at sæsonen for tyverier er godt i gang desværre.

HVAD FANDEN ER DET DER SKER I VORES FORENING!?

HVAD FANDEN ER DET DER SKER I VORES FORENING!?



Ja, I må meget undskylde "mit franske"men der er en eller anden syg idiot, der åbenbart syntes det er yderst tilfredsstillende at chikanerer Zille i det lille skur på fælles arealerne, for nu har der hver morgen (meget tideligt) i et godt stykke tid, været en der har"lagt"en kæmpe spytklat (se foto) på gulvet lige foran stolen, hvor Zille sidder og hygger sig med en smøg.

Det er ikke alene super ulækkert, men også en helt uacceptabelt adfærd, som skal stoppe ØJEBLIKKELIGT !! Og det er jo desuden lidt tankevækkende at, vi i bestyrelsen, netop har modtaget en klage på mail (med et billed af stolen hvor Zille sidder) over at der bliver røget cigarretter i skuret. 

Jeg har efterhånden været formand for vores forening i mange år og der har ALDRIG været nogen der har haft det mindste imod at der bliver røget en smøg i skuret - og hvorfor skulle dette overhovedet være et problem, det generer jo ingen mennesker?!

Så at der nu er en person der har set sig sur på Zille over at hun får sig en smøg i skuret, er helt absurd. Og hvis personen bag denne chikanerende adfærd ikke har "klunker" nok til at stå frem med sine problem over at der bliver røget i skuret, og istedet vælger denne total syge og højst besynderlige adfærd, så kan jeg hilse og sige at dette skal stoppe øjeblikkeligt !!!!

Hilsen
Mark.

torsdag den 30. maj 2019

Arbejdsdage x 2 datoer i 2019.

Vi har valgt to arbejdsdage, hvor man kan deltage og derved slippe for en "bøde" på 500 kr. der afregnes over huslejen i september mdr.

Og de to datoer ses herunder :

Lørdag den 15.6.19 og Lørdag den 17.8.19 - begge dage fra kl. 10-15 
Og husk at hvis der ikke er nogen fra husstanden der medvirker på en af disse to mulige dage, ja så koster det 500 kr, der pålægges huslejen i September måned.

Og her er et par eksempler på hvad der kunne laves på den først kommende arbejdsweekend : 

1) Udskifte brædder på bænk der er gået i stykker
2) Plante højbed med grønsager
3) Rense grill 
4) Trimme hæk 
5) Skifte pærer i opgave og skifte brandslukkere der er "flade"
6) Rydde op i vaskekældre
7) Cykelkældre oprydning og implementering af Jakob Zeuthens ide, når den er drøftet på BM
8) Ukrudt alle steder 
9) Klatmale hoveddørene og give dørtrin olie til vinteren.

PS. forslag er naturligvis meget velkomne.

onsdag den 22. maj 2019

Glasfilten løsrevet i nr. 15.


Glasfilten løsrevet i nr. 15.

Bestyrelsen har idag modtaget dette billed fra opgangen i nr. 15, der viser at glasfilten på et stort væg område er blevet revet løs. Dette er ifølge et par af beboerne sket ret pludseligt og der er ikke konstateret nogen form for fugt på vægen under, hvilket normalt plejer at være årsagen til at glasfilt løsner sig på denne ret voldsomme måde.

Desuden har denne glasfilt siddet på væggene i mange, mange år og det opleves derfor lidt underligt af beboerne i opgangen, at dette pudseligt er sket.

Så hvis nogen har set eller oplevet noget underligt eller generelt mistænkeligt på trappeopgangen, vil bestyrelsen meget gerne høre fra jer.

Hilsen
Bestyrelsen


onsdag den 1. maj 2019

To ildspåsættelser på en uge.

VIGTIG meddelelse til alle.

Der har desværre været to ildspåsettelser på kort tid, ved vores ejendom.

Den første i askebægret ud for nr. 11, hvor vi først antog at en cigaret havde startet ilden, der havde flamer på ca 30 cm og var ved brænde dækket af en cykel. Men da den næste brænd opstod virkede det forkert, for denne brænd var i Anne's gamle oliventræ ud for nr. 13, hvor en krukke der var polstret med en helt tør gammel sæk, blev antændt !!

Dette viser vigtigheden af at ALLE hoved- og bag dørene altid holdes lukket og at alle reklamer ikke må ligge og flyde, da det jo er perfekt til ildspåsættelse / antændelse materiale.